Beskrivelse af arrangementet
Kære medlemmerFor ikke længe siden fik Aalborg sin første rigtige vinbar – og den har taget byen
med storm! På vores afdelingsmøde mandag den 13. april 2015 skal vi høre lidt
om, hvordan man driver en vinforretning og -bar. Vi skal høre om virksomheden
og dens ageren og høre om, hvordan forretningen har udviklet sig siden
opstarten. Indehaver, Kristian Ishøy og forretningsudvikler, Henrik
Riemandsgaard inviterer indenfor.
Derudover lægger vi op til en aften, hvor der kan sættes fokus på 1 eller 2 af
vores medlemmers udfordringer pt. Sidder du derfor med en udfordring,
personligt eller i forbindelse med din virksomhed/dit arbejde, kan du få
afdelingens sparring på aftenen, idet dette vil danne ramme om den sidste del af
afdelingsmødet.
Kontakt derfor Jacob på jpma@advodan.dk, såfremt du har en udfordring, du
kunne tænke dig, at afdelingen skal diskutere på mødet.
OBS: Der vil blive serveret tapas-anretning og vin på aftenen.
Dato: Mandag den 13. april 2015, kl. 17.00.
Sted: D’Wine, Algade 54, 9000 Aalborg
Dagsorden for mødet:17:00 - 18:00 : Uformel networking og check-in
18:00 - 18:45 : Velkomst og spisning
18:45 - 19:00 : Afdelingens halve (halve) time
19:00 - 20:00 : Indlæg fra D’Wine
20:00 - 21:30 : Reserveret til diskussionsforum
Uformel networking:Du har mulighed for at komme inden mødet og tale frit med andre JCI’ere fra
afdelingen. Medlemmer af bestyrelsen tager imod jer. Det er en oplagt mulighed
for at lære hinanden bedre at kende og vi opfordrer såvel nye som gamle
medlemmer til at deltage.
Til/framelding senest torsdag den 9. april 2015.
D’Wine AalborgHos D’Wine Aalborg er der fokus på spansk rødvin, og ønsker man at opleve denne på nær hold kan det ske i D’Wine Bar.
Hos D’Wine, hylder man dem, der gør tingene en anelse anderledes. De elsker god vin, der laves med kærlighed og dyb respekt for den enkelte vinstok.
Vi besøger D’Wine for at høre nærmere om og ”smage” lidt på deres forretning på vores afdelingsmøde i april.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Når alle bidrager, får alle værdi!