Vi skal skærpe vores evner til at stille os op og levere et klart og engagerende budskab.

Fra tid til anden får vi alle brug for at tale med overbevisning foran andre og få dem med på vores idé. Det kræver struktur, teknik og ikke mindst mod. Dette får du mulighed for at træne på næste afdelingsmøde i JCI Aalborg.

Så hvad enten du vil være bedre til at præsentere på job, eller du går efter at være den næste danmarksmester, er dette en af de udviklingsmuligheder, der hurtigst kan styrke dine taleevner.

På afdelingsmødet bliver du introduceret for Den Gyldne Mikrofon, herunder regler og bedømmelseskriterier. Der kræves ikke forberedelse inden. (Men du er velkommen til det)

Der vil også være mulighed for "åben mikrofon", så har du ikke lyst til at deltage i selve konkurrencen, har du i stedet mulighed for at få op til 5 min., hvor du taler om lige det du har lyst til og på en måde som du føler dig tryg ved. 

Du er også meget velkommen til at komme på aftenen, som støtte og support, men uden selv at stille dig op på scenen.

Læs mere om konkurrencens kriterier og få inspiration til den gode tale og fremførsel. Særligt hvis du vil forberede dig inden afdelingsmødetDen Gyldne Mikrofon – JCI Intranet.

Konkurrencen tager udgangspunkt i 20 åbne emner, du kan vælge mellem. Emnerne er:

  1. Mod i modgang
  2. Hvad hvis frygt ikke fandtes?
  3. Den lille forskel, der ændrer alt
  4. Lederen i spejlet
  5. Succes: Held eller hårdt arbejde?
  6. Fra idé til virkelighed
  7. Ordets magt
  8. Når komfortzonen bliver et fængsel
  9. Den digitale tidsalder - forbundet eller fremmedgjort?
  10. Hvem skriver din historie?
  11. Hvor er lykken?
  12. Min egen stemme
  13. Kraften i positiv tænkning
  14. At gøre en forskel med små handlinger
  15. Forandringer starter med én person
  16. At finde ro i kaos
  17. Vejen fra drøm til virkelighed
  18. Livet som en konstant læringsrejse
  19. Et skridt ad gangen
  20. Da jeg var barn...
Aftenens program:
 
Med venlig hilsen 
MUK 2025