Hop til hovedindholdet

JCI Aalborg logo

JCI Aalborg Juni Møde: Teambuilding på Egholm


Dato og tid

Mandag d. 4. juni 2018 kl. 17:00 til 22:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 31. maj 2018 kl. 23:00

Sted

Egholm, Egholm, 9000 Aalborg Egholm
Egholm
9000 Aalborg

JCI Aalborg Juni Møde: Teambuilding på Egholm


Arrangementsbeskrivelse

Kære medlemmer

Det at arbejde i teams er blevet en større og større del af det moderne arbejdsmarked, og målet er i sagens natur at tilstræbe selvkørende teams.

Uanset om man er leder af ledere, leder af medarbejdere eller “bare” medarbejder, er det vigtigt at kende til sin egen rolle i teamet og samtidig få en forståelse for de andres rolle i teamet. Forståelsen mindsker konflikter og gør, at vi lettere forstår essensen af, hvad der bliver kommunikeret, frem for at hæfte os ved ordlyden. Dette skaber helheden og gør op med nul-fejls kulturen.

Selvom du i det daglige ikke føler, at du er en del af et team, så er hele arbejdspladsen i en samlede enhed et team, alt lige fra rengøringsassistenter til bestyrelsen og fælles for dem er at støtte op om at nå virksomhedens strategiske mål. Derfor er det en helt afgørende faktor, at man forstår sin egen rolle som en helt afgørende og vigtig ressource for at nå målet, for i et team er alle uundværlige.

Ovenstående er emnet for vores afdelingsmøde i juni og vores helt eget medlem Simon Rosenberg vil facilitere mødet denne sommeraften.

Aftenen vil blive blandet med teori og praksis, hvormed der først fortælles lidt, og så går vi efterfølgende ud i formegentlig 4 grupper af ca. 5 mand og prøver det af i praksis.  

VIGTIG INFO: Fremmøde kl. 16.45 og ikke senere, da det ikke er muligt at komme ”dumpende” og ”hoppe ind” i øvelserne undervejs. Øvelserne bygger ovenpå hinanden og kan ikke adskilles.

Program:

16.45 - 17.00: Fremmøde og parkering (benyt parkeringspladsen ved Egholmfærgen)

17.00 - 17.10: Transport til Egholm 

17.30 - 18.00: Spisning. inkl. afdelingens halve time

18.00 - 21.30: Udforskning af Egholm

21.30 - 22.00: Afslutning og evaluering

22.00 - 22.10: Transport til Aalborg 

Mødet foregår udendørs (i alt slags vejr), så tag derfor praktisk tøj på som både må blive beskidt og vådt (et par gamle bukser, en gammel trøje, gamle sko, evt. løbesko som må blive våde). Korte bukser og ærmer kan ikke anbefales. :-)

Ødelagt tøj og andre genstande vil ikke blive erstattet, så medbring ikke de nyeste og mest smarte ting.

I skal hver især medbringe en taske pakket med nedenstående:

  • Skiftetøj + ekstra sko og undertøj
  • Varm jakke
  • Håndklæde
  • Drikkedunk med vand

Hvis I ligger inde med en lygte/pandelampe og en kniv, må I meget gerne medbringe dette. Men det er ikke noget som I skal gå ud og købe, såfremt I ikke har det i forvejen.

Der vil være mulighed for at klæde om på øen, og vi vil gøre vores bedste for at arrangere et område, hvor dette kan ske så diskret som muligt.

Vi glæder os til at se jer, og håber på stor opbakning til dette afdelingsmøde, så vi kan blive rystet sammen som afdeling :-) 

OBS: Da arrangementet falder på en sommeraften, er det vigtigt at I sørger for at få drukket godt med væske i løbet af dagen.


Vi glæder os til at se jer!

Med venlig hilsen
Medlemsudviklingskomitéen

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >