Hop til hovedindholdet

JCI Aalborg logo

JCI Aalborg Februarmøde: Lykketelefonen - workshop v. Lasse Løber


Dato og tid

Mandag d. 5. februar 2018 kl. 17:00 til 22:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 1. februar 2018 kl. 23:00

Sted

Food College Aalborg , Rørdalsvej 10, indgang H, 9000 Aalborg Food College Aalborg
Rørdalsvej 10, indgang H
9000 Aalborg

JCI Aalborg Februarmøde: Lykketelefonen - workshop v. Lasse Løber


Arrangementsbeskrivelse

Lykketelefonen – workshop v. Lasse Løber

Har du tænkt over, hvordan og hvor meget du bruger din smartphone? Og endnu vigtigere: Har du overvejet, hvilken værdi din smartphone skaber i dit liv? 

Efter at have brugt sin iPhone 4-5 timer dagligt, udskiftede Lasse Løber, som et eksperiment, sin smartphone med en dumbphone*. Det er nu mere end 1 år siden. I workshoppen ’Lykketelefonen’ bliver du klogere på, hvad venner og familie siger, når man pludselig går offline og ikke længere er tilgængelig på Snappen, Insta og Facebook Messenger på minuttet. 

Hvilke apps og funktioner ville du savne mest i en tilværelse uden din smartphone? 

Via oplæg, dialog og øvelser får du mulighed for at gå dine smartphonevaner efter i sømmene. I fællesskab vil vi diskutere, hvordan en ’lykketelefon’ ser ud for lige præcis dig!

Dit øvrige udbytte af workshoppen:

  • Svar på, hvordan du bliver mere nærværende, øger din koncentrationsevne og forbedrer din nattesøvn
  • Indblik i, hvad et overdrevet brug af smartphonen gør ved dig, fysisk og mentalt
  • Adskillige gode råd og lavpraktiske tips til, hvordan du nemt skaber gode smartphonevaner, uden at skulle give afkald på din smarte telefon.
  • En kyndig vurdering af det fremtidige perspektiv i brugen af smartphonen
  • Indsigt i en ny, unik løsning på at optimere brugen af din smartphone

Du kan forvente et personligt, humoristisk og informativt perspektiv på brugen af smartphonen i både privat- og arbejdsregi. 

*Mobil der kun kan bruges til opkald og SMS

Aftenens program:
17:00-17:45: Velkomst og networking
17:45-18:30: Spisning 
18:30-19:00: Afdelingens halve time 
19:00-20:00: Workshop ved Lasse Løber 
20:00-20:15: Pause 
20:15-21:15: Workshop ved Lasse Løber
21:15-21:30: Pause
21:30-21:50: Reflektion
21:50-22:00: Besvarelse af spørgeskema 

Vi glæder os til at se dig :-)

Med venlig hilsen
MUK (Medlemsudviklingskomitéen)

PS. Når du ankommer til Food College, skal du gå ind ad indgang H og derefter dreje til venstre gennem kantinen.


Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >